Musikalske Trædesten
Ni sange med tekster af Jens Raahauge, melodier af Finn Holst og illustrationer af Dorte Karrebæk. De ni sange er udfoldet i et undervisningsmateriale for klassesammenspil for anden til fjerde klasse af Finn Holst.
Sangene er skrevet med en spredning fra begyndende sammenspil i de mindste klasser til klassesammenspil op til mellemtrinnet. Udgangspunktet er sammenspil i klassen og med klassen, rettet mod at alle elever i klassen kan deltage og deltage sammen. Materialet lægger op til at tage små skridt ad gangen i en progression af trædesten, og at at eleverne derigennem får gode oplevelser og erfaringer med musik.
Tilgangen tager afsæt i en særlig form for musikalsk læring som jeg i min bog om musikdidaktik fra 2022 omtaler som ’intuitiv læring’ og ’kollaborativ afstemning’ (se detaljer under 'Konceptet' herunder). Det er en form for læring, som opstår i det musikalske fællesskab, hvor eleverne gennem den musikalske interaktion lærer noget, som de selv er en del af at sætte i værk.
Med en hermeneutisk didaktisk tilgang tager jeg udgangspunkt i musikalske meningsfulde helheder i form af musikalske trædesten. Det står i modsætning til en opbygning af en række elementer som "byggesten", der så - på sigt - forventes at give mening.
Undervisningsmaterialet består af et undervisningsforløb for hver af de ni sange. Hvert undervisningsforløb er bygget op med en detaljeret trin for trin beskrivelse. Materialet er tilrettelagt for et instrumentarium med stompinstrumenter, boomwhackers, xylofon og en nyudviklet version af blokfløjten (recorder plus) mm.
Det digitale materiale herunder består af 'bogen' som sådan, de ni sang, konceptet, og en side med undervisningsmaterialet for hver af de ni sange (klik på billederne for at åbne). Materialet er udgivet som Open Access, og underlagt de almindelig regler for kopiering mm.











